shutterstock_127635335

Halver din energiregning ved at skifte til jordvarmeanlæg!

Sådan virker dit kommende jordvarmeanlæg:

En lang slange der er fyldt med frostvæske, vil blive gravet ned på din grund omkring huset. Denne slange bliver gravet ca. 1 meter ned i jorden med ca 1,5 meters afstand til hinanden. Frostvæsken som ligger i slangerne i jorden vil blive varmet op til jordens temperatur på 4-5 grader, hvorefter væsken vil løbe forbi din varmepumpe og ind i huset. Derefter vil du begynde at kunne mærke effekten af dit jordvarmeanlæg.

Varmepumpen er opbygget af 4 elementer:

- En fordamper, denne fungerer som en vandoptager.

- En kondensator, denne fungerer som en varmeafgiver

- En kompressor, denne får temperaturen til at stige.

- En drøvleventil, denne fungerer som en regulator af frostvæsken.

Hvis du som forbruger vælger at skifte til et varmepumpeanlæg, vil du kunne reducere dit co2 udslip med op til 75% i forhold til dit nuværende. Udover skiftet til et sådan varmepumpeanlæg vil være det mest miljørigtige, i forhold til co2 udslip, vil omkringværende afgrøder, dyreliv og græsplæne ikke tage skade af dette skift. Tilsidst vil du kunne se en besparelse på mellem 50-60% på din varmeregning. Denne høje besparelse vil dog finde sted hvis du i forvejen opvarmer din bolig med enten elvarme eller et oliefyr af ældre dato.

shutterstock_127635335

Praktisk information om jordvarmeanlæg:

De firmaer der sælger og installerer jordvarmeanlæg, vil komme og tage en prøve af grunden som der derefter kan beregnes et forventet energiforbrug ud fra.

Derudover er det vigtigt når du erhverver dig et jordvarmeanlæg, at du ikke planter eller bygger noget der hvor rørene er anbragt i jorden. Dette vil resultere i at solens varme ikke når ned til kølevæsken i rørene, og du vil derved ikke får samme gavn af dit jordvarmeanlæg.

Et jordvarmeanlæg kan koste ca. 120.000-140.000 kr. til et hus på ca. 130 kvm. Denne pris kan selvfølgelig afhænge af hvor stort dit hus er, og hvor meget varme du har brug for. Dette kan virke som en høj pris for et varmeanlæg, men i det lange løb vil det resultere i en besparelse.

Før du overvejer at investere i jordvarme, skal du have styr på:

- Om dit hus er velisoleret?

- Hvor stor din have er i forhold til dit hus?

- Jordtypen i din have?

- Om du kan få godkendelse af din kommune?

Visse jordtyper fungerer dog bedre end andre. Jordvarmen er bedre at lægge i lerjord i forhold til sandjord, da lerjord er mere fugtig og derved afgiver varmen bedre.